Konceptet

KONCEPTET

Peeps of Social er et nyt socialt forum, og det er stedet for dig, der ønsker at møde mennesker på en ny måde – alene eller sammen med dine venner og veninder. Det er for dig, der har lyst til at møde nye mennesker, som du kan få en masse fede og sjove oplevelser sammen med. Det er for dig, som har lyst til at møde mennesker i virkelighedens verden. Hos Peeps of Social tror vi nemlig på, at relationer får liv i virkelighedens verden.

På Peeps of Social er du aldrig alene!

Om du søger nye venskaber, kærligheden, netværk, nogle at dele dine interesser med eller noget helt femte, så er Peeps of Social stedet for dig. Vi har en kalender, der er fyldt med arrangementer for enhver smag. Her kan du finde noget, som du har lyst til at deltage i, melde dig til, og evt. tage kontakt til andre medlemmer, som du kan følges/mødes med til arrangementet. Alle medlemmer er her ud fra et ønske om at møde nye mennesker, så har du modet til at tage kontakt, eller er du åben over for at andre tager kontakt til dig, så har du rig mulighed for at møde nogle nye og spændende mennesker på en måde, som ligger tæt på det naturlige møde i virkelighedens verden. Tænk, hvad der kan opstå af relationer, når vi er villige til at møde hinanden uden overfladiske tjeklister til udseende, job, alder osv.
For nogen kan det være grænseoverskridende at gå ud alene. Det kan føles akavet eller utrygt at skulle møde fremmede mennesker. Det kan føles lidt kunstigt, og det kan være svært at være sig selv og naturlig i en “arrangeret” situation. Det kan føles mere trygt at være i selskab med nogen, som man kender i forvejen, og på den måde kan man mindske nervøsiteten og usikkerheden. Du kan derfor på Peeps of Social gå ud sammen med nogen, du kender i forvejen, eller nogen du lærer at kende på Peeps of Social, og sammen kan I møde nye mennesker. Dem kalder vi her på sitet for dine Vinger.

Gem dig ikke bag computerskærmen

Det kan føles som om, at der går sport i at ”leve det fede liv”på de sociale medier, eller i hvert fald udstille noget, der ligner. Og nogle sociale medier består af ekskluderende lukkede grupper, der deler livsstil, holdninger og omgangskreds. Måske kender du også følelsen af, at meget af den sociale aktivitet foregår på nettet, og pludselig går det op én, at man mere følger med i, hvor sjovt de andre har det, end at være med og være en del af et socialt fællesskab i den virkelige verden – og jo mere ensom kan man så føle sig.

Mærker du ind imellem følelsen af ensomhed i en social verden?

De fleste af os føler os af mange forskellige årsager ind i mellem ensomme. Hvem kender ikke til den situation, hvor man er den eneste i vennekredsen, der ikke har noget i kalenderen. Eller den eneste, der ønsker at tage en tur i byen i weekenden eller blot komme ud at opleve noget, men ikke har lyst til at tage ud alene? Ifølge statistikker er søndag den dag på ugen, hvor der er allerstørst aktivitet på de sociale netværk og datingsites. Hvorfor ikke hellere bruge søndagen på gode og hyggelige oplevelser sammen med andre? Hos Peeps of Social har vi skabt en mulighed for altid at finde et selskab at være en del af…
Måske har du et stort antal sociale kontakter, men få nære relationer og savner derfor ligesindede at være sammen med om gode oplevelser. Måske er dine venner spredt ud over landet? Måske har de fleste i din omgangskreds stiftet familie? Måske har din omgangskreds altid en ”booket” kalender? Måske ses du og din partner mest med hans eller hendes omgangskreds? Måske har du et job med lange arbejdsdage eller megen rejseaktivitet, som kan gøre det svært at pleje venskaber? Så hvordan får man sig lige en ny omgangskreds, når ensomhed ikke er noget, som vi taler om? På Peeps of Social har du mulighed for at møde mange andre, der har det lige som dig… Vi er et socialt forum, der har fokus på at skabe rammerne for at mødes med åbent sind og tage del i nogle af de ting, der gør livet lidt dejligere!

Og for dig der er træt af det traditionelle datingshow “dig, mig og en café!”

Peeps of Social er et nyt socialt forum for dig, der er træt af det traditionelle datingshow, hvor man eksempelvis mødes på en café og har 1 time over en latté til at vise sig fra sin bedste side. Og hey, om du er single eller i et parforhold, er du velkommen til at oprette en profil her hos os. I virkelighedens verden går dem der er single og i parforhold også ud sammen. Emnet dating er sat lidt til side, det primære er, at du møder nye mennesker og får en masse fede oplevelser. Opstår kemien, gnisten og kærligheden, er det blot en bonus. Vi har med Peeps of Social forsøgt at skabe et forum, der ligger så tæt på virkelighedens verden som muligt, vi hjælper blot tilfældighederne lidt på vej.

Vores ambition med Peeps of Social er at være et inkluderende socialt forum. Hos os er alle velkommen! Vi har skabt et forum, hvor vores medlemmer kan mødes i åbenhed, og hvor vi ikke sorterer hinanden udelukkende på udseende, profession og overfladiske værdier. Et forum hvor vores medlemmer i stedet mødes omkring autentiske oplevelser, aktiviteter, interesser – og derved har en chance for at lære hinanden at kende, lige som i virkelighedens verden.

Velkommen til Peeps of Social!

Personer der synes godt omx

Loading...

LOG IND TIL PEEPS OF SOCIAL

LOG IND ELLER OPRET EN     

Glemt dit password?