Hjælp & Support

Kundeservice

FAQ OG HJÆLP

Vi har her på siden samlet de oftest stillede spørgsmål. Hvis der er noget i forbindelse med dit medlemskab eller andet hos os, som du er i tvivl om, som du ikke finder svar på i nedenstående så tøv ikke med at sende os en mail på [email protected] Vi vender tilbage hurtigst muligt og senest inden for 24 timer.

Hos Peeps of Social er du ikke bundet af almindelige opsigelsesfrister. Det er gratis at være medlem, og du kan når som helst opsige dit medlemskab.

På Peeps of Social har vi en nedre aldersgrænse på min. 18 år for vores medlemmer. Vi har ingen øvre aldersgrænse, da vi sætter pris på forskellighed blandt mennesker, og vi er ret sikre på, at vores medlemmer har det på samme måde.

Nej, bestemt ikke! Peeps of Social er ikke forbeholdt singler, men tvært i mod for alle, der ønsker at møde nye mennesker. Peeps of Social er for mænd og kvinder, bekendte, venner og veninder, hvad enten man er single, gift eller i parforhold. Formålet er at skabe kontakt og oplevelser mellem mennesker i virkelighedens verden.
Titlen ”single” bliver ofte sidestillet med ”jagten på kærlighed”. Ikke alle singler er på udkig efter en kæreste, men savner måske blot andre mennesker at ses med, hvor man deler interesser og oplevelser. Ligeledes kan mennesker i parforhold have lyst til at møde nye mennesker i virkelighedens verden, hvor man ikke defineres ud fra civilstand, men interesser, værdier, holdninger osv.

Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab. Du opsiger dit medlemskab ved at klikke på den lille pil i øverste bjælke ved dit profilbillede øverst til højre. Her klikker du på Medlemskonto. I bunden af Medlemskonto klikker du på annuller medlemskab og bekræfter din opsigelse.

Når du opsiger dit abonnement, vil din profil være aktiv, indtil din betalte periode er udløbet. Derefter skal du igen oprette dig på ny, hvis du igen vil være medlem. Du efterlader således ingen fodspor på Peeps of Social.

På Peeps of Social giver vi dig hele den første måned gratis, så du har rigtig god tid til at prøve sitet og funktionerne, inden du beslutter, om du har lyst til at fortsætte. Du har derfor ingen fortrydelsesret, når først du har oprettet et abonnement. Du betaler kun for en måned af gangen, så du kan i løbet af denne opsige dit abonnement, hvis du skulle fortryde.

Du binder dig kun for 30 dage af gangen. Når du har oprettet et abonnement, trækker Peeps of Social automatisk 99 kr. på din konto hver måned. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement uden nogen form for binding ud over de 30 dage, du har betalt for.

Hvis du har glemt dit password, skriver du blot din mailadresse, når du  logger ind og klikker ‘Glemt adgangskode’. Et øjeblik efter får du pr. mail tilsendt et nyt password. Du kan herefter på din profil under Indstillinger ændre dit password.

Hvis din betaling ikke kan gennemføres, kan det skyldes, at din konto er lukket, spærret, defekt eller at du ikke har dækning på dit kort. Vi anbefaler, at du bruger et andet kort, og at du tager kontakt til din bank, så du kan få løst problemet.

Nej, der efterlades ingen fodspor på Peeps of Social. Vores medlemmer er mennesker, der er interesseret i at møde andre medlemmer, og du kan færdes frit, når du surfer rundt på sitet. Så du kan trygt kigge flere gange på en profil, uden at føle du ”stalker” et medlem. På Peeps of Social tager medlemmerne kontakt til hinanden frem for at ”signalere” interesse ved at efterlade fodspor.

Ingen medlemmer kan se, hvis du er inde at læse om dem eller kigge på billeder på deres profil, lige som du heller ikke kan se, hvem der kigger på din profil.

Ja, det kan du! Vores medlemmer er voksne mennesker, så vi forventer, at alle opfører sig ordentligt og respektfuldt over for hinanden. Hvis du alligevel ikke ønsker kontakt med et medlem, kan du blokere vedkommende ved at klikke “Bloker” på medlemmets profil under profilbilledet. Medlemmet vil herefter ikke kunne se din profil på Peeps of Social. Skulle du ved en fejl blokere et medlem eller senere ønske at fjerne blokeringen, klikker du blot “Fjern blokering” samme sted.

Hvis du oplever, at et medlem sender dig stødende beskeder, eller på anden måde opfører sig upassende eller i uoverensstemmelse med Peeps of Socials retningslinjer, anbefaler vi, at du, ud over at blokere medlemmet, også anmelder vedkommende til os. Dette gør du ved at klikke “Anmeld ? ” i selve beskedtråden i bunden. Det er vigtigt for os, at alle medlemmer føler sig trygge, derfor tager vi naturligvis hånd om sagen og kontakter det pågældende medlem. Du forbliver anonym!

Når du ønsker at sende en besked til et medlem, kan du på siden “Medlemmer” klikke “Send besked” på medlemmets profil i profiloversigten. Du kan også gå direkte ind på medlemmets profilside og under profilbilledet klikke “Send besked”. Herfra navigeres du direkte videre til din postside, hvor en tråd nu er oprettet. Hvis du ønsker at skrive til flere medlemmer samtidig, tilføjer du bare flere navne nøjagtig som på en almindelig mail. Tråden bliver herefter liggende på din postside, så du altid kan finde den i din indbakke.

Beskedfunktionen er ikke en chatfunktion. Den fungerer som et almindeligt mailsystem, dvs. at når du er inde i beskeder, og du har sendt en besked, så skal du lige uploade siden, inden du kan se et evt. svar, se en notifikation osv.

Vinger er de medlemmer, du evt. kender i forvejen og mødes med i virkelighedens verden, eller de nye bekendtskaber du får på Peeps of Social. På Peeps of Social har vi tilføjet denne feature, da det for nogle mennesker kan være en grænseoverskridende oplevelse at gå ud alene og møde nye mennesker. Det kan mindske nervøsiteten og usikkerheden, og tage lidt af presset og forventningerne, når man er i trygt selskab. Og det føles ikke så “date-agtigt”. Vinger er altså de personer, som du har lyst til at mødes med/ gå gå ud sammen med for at møde nye mennesker.

Ved at tilføje vinger til din profil, vil andre medlemmer kunne se, hvem du går ud sammen med. Dig og dine venner som er vinger kan jo via denne funktion f.eks. sammen finde spændende medlemmer, som I kan kontakte. I kan oprette en gruppebesked, og så kan I skrive til andre og høre, om de vil mødes.

Du tilføjer vinger ved på siden Medlemmer at klikke Tilføj vinge på medlemmets profil. Du kan også klikke Tilføj vinge, hvis du er inde på medlemmets profilside. Herefter sendes en anmodning, som medlemmet skal godkende, inden I er vinger. Omvendt bliver du også først tilføjet som vinge, når du har godkendt en anmodning. Du får en notifikation, når du får en anmodning, og du kan finde eventuelle anmodninger på din profil under Vinger.

Nej, det er selvfølgelig helt frivilligt, om du ønsker at bruge Vinge-funktionen. Ønsker du at gå ud på egen hånd og møde andre medlemmer, underlader du blot at tilføje Vinger.

Favoritter er de medlemmer, du gerne vil følge lidt. Det kan være medlemmer, som du finder interessante, eller som måske søger selskab til samme type oplevelser som dig. Det kan også være medlemmer, som du bliver inspireret af eller er lidt forelsket i. Disse medlemmer kan du tilføje som dine Favoritter, så du slipper for at søge igen og igen efter de samme medlemmer.

Du kan se dine favoritter på din profilside, og du kan med et enkelt klik tilføje eller fjerne favoritter. Der sendes ingen notifikation til de medlemmer du tilføjer eller fjerner, lige som du heller ikke selv får besked, hvis du bliver tilføjet eller fjernet som favorit. Du tilføjer favoritter ved at klikke “Tilføj som favorit” på siden Medlemmer eller direkte på medlemmets profil under profilbilledet. Samme sted kan du fjerne Favoritter.

Du kan vælge at tilføje de medlemmer, som du gerne vil følge uden hver gang at skulle søge efter dem. Det kan være medlemmer, du har lyst til at mødes med, eller medlemmer, hvis kalender/aktiviteter du gerne vil følge lidt med i. Eller det kan være, at der er én, som du er lidt vild med, som du har lyst til at “holde lidt øje med”, se vedkommendes aktiviteter, opdateringer, billeder osv.

Du efterlader ikke fodspor, så dine favoritter får ikke besked om, at du har tilføjet dem. Når du kigger på en profil, kan du under profilbilledet klikke Tilføj som favorit. Ligeledes kan du fjerne et medlem fra din favoritliste ved at klikke Fjern som favorit. Du kan se dine favoritter på din profil under Favoritter.

På Peeps of Social har vi oprettet en håndfuld grupper inden for de områder, der interesserer vores medlemmer allermest. Her kan du hurtigt og uforpligtende i et forum med mange medlemmer stille spørgsmål, dele viden, interesser, lave aftaler og andet.

F.eks. kan du i gruppen ”Det sker i dag…” skrive, hvis du pludselig har fået en friaften og gerne vil se premieren på den nye Ryan Gosling-film, bare ikke alene. Eller du kan finde selskab i gruppen ”Hangout”, hvis du bare savner noget hyggeligt at foretage dig på en ganske almindelig hverdag, bare ikke alene.

I gruppen ”Sportsfeber” kan du f.eks. finde dig en træningsmakker eller en fodboldbuddy at gå i Parken med en søndag eftermiddag. I gruppen ”Sund & Skøn livsstil” kan du f.eks. dele dine cool hudpleje-tips eller spørge andre medlemmer om deres bedste must-have produkter. Du kan på siden Grupper klikke “Tilmeld” for at få tilsendt en notifikation, hver gang der er nye indlæg i gruppen, og du kan på et specifikt emne i en gruppe også tilmelde dig, så du får en notifikation hver gang, der kommer nye svar til emnet.

På Peeps of Social er kalenderfunktionen det, det hele egentlig handler om… nemlig at gå offline og mødes i virkelighedens verden om fælles oplevelser.
Hvad enten du er til kultur, byture, sport eller noget helt fjerde er eneste præmis, at du er interesseret i at møde de andre medlemmer.
På siden Kalender finder du et væld af aktiviteter og events, du kan tilmelde dig. Her finder du åbne arrangementer, events som vi på Peeps of Social står bag og arrangementer, som medlemmerne selv har oprettet, så vi er ret sikre på, at kalenderen indeholder noget for enhver smag.
Som medlem har du på din individuelle profil en kalender, “Events jeg deltager i”, hvor andre kan se, hvilke events og arrangementer, du er tilmeldt. Og du har også din egen, som ingen udover dig kan se, “Mine events”.
Når du har tilmeldt dig et arrangement, kan du se hvilke medlemmer, der deltager. Du kan herefter tage kontakt til andre medlemmer og lave aftaler om at mødes eller følges til arrangementet. Og husk på, at alle medlemmer på Peeps of Social er her, fordi de ønsker at møde andre mennesker.

Vi beskriver alle vores features lige her…

Læs med her og bliv klogere på kvinden bag Peeps of Social.

Du kan læse meget mere om konceptet lige her…

Personer der synes godt omx

Loading...

LOG IND TIL PEEPS OF SOCIAL

LOG IND ELLER OPRET EN     

Glemt dit password?